51 Hvordan er modermælken sammensat? Den mælk, som mødre producerer i de første tre dage efter fødslen, er helt anderledes end den, som kommer fire måneder senere. Som mor laver man målrettet ernæringsstoffer til sit barn og barnets tarmbakterier, og det undersøger forskere fra Institut for Fødevarer nærmere i projektet MaInHealth. - Vi undersøger blandt andet, hvordan modermælk varierer hen over tid, men også hvordan du som mor er i stand til at påvirke den. Samtidig vil vi gerne se på, hvordan barnet bruger modermælken til at vokse. Det er ikke alt, barnet bruger direkte, der er også en del, som barnets tarmbakterier bruger, siger Ulrik Sundekilde, adjunkt på Institut for Fødevarer og leder af forskningsprojektet. Hovedformålet i projektet er at blive klogere på, hvilke komponenter modermælk består af, og hvilken indflydelse mødres livstil og sundhed har på mælken. Sunde tarme skal styrke knoglerne Et nyt forskningsprojekt udvikler et unikt fødevarekoncept, der tilfører en højeffektiv calciumkilde og stimulerer tarmene for en bedre optagelse og styrkelse af knoglerne. Med alderen sætter en afkalkning af knoglerne ind, og det skønnes, at hver femte kvinde i Europa over 50 år lider af knogleskørhed. Med en konstant vækst i den aldrende befolkning udgør dette en samfundsmæssig stor udfordring og økonomisk belastning. Omkostningerne beløber sig alene i Danmark til omkring 12 milliarder kroner om året i behandling af skader, genoptræning, hjemmehjælp mv. I det nye forskningsprojekt RENEW, der har fået bevilling fra Innovationsfonden, vil forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Sjællands Universitetshospital og USDA Western Human Nutrition Center i USA sammen med virksomheden Arla Foods Ingredients udvikle en ny type ingrediens, der kombinerer mælkecalcium fra vallepermeat rig på laktose og præbiotiske kostfibre. Præbiotika er kendt for at gavne bakterier i tarmsystemet. Det skal skabe et miljø i tarmen så calcium optages bedre. Lykkes det at udvikle denne nye ingrediensløsning, vil produktet kunne bidrage til at reducere det store antal af knoglebrud, der hvert år betyder utallige sygehusindlæggelser, sygedage og ikke mindst nedsat livskvalitet hos mange mennesker. Samtidig er det også med til at sikre en optimeret ressourceudnyttelse i mejeriindustrien, da man kan bruge spildprodukter fra osteproduktionen. PERSPEKTIV ÅRSBERETNING 2020 DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevare- og jordbrugsforskning Forskningsbaseret myndighedsbetjening Vidensudveksling og erhvervssamarbejde Nationalt og internationalt samarbejde PERSPEKTIV 2 Udgiver DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: 8715 6000 E-mail: dca@au.dk Web: dca.au.dk Fotografer 20 20 Lars Kruse, AU Foto Anders Trærup Jesper Rais Colourbox Søren Kjeldgaard Henning Carlo Thomsen Janne Hansen Lise 3 4 Intro Side 4-7 Leder Side 8-9 Forskningsbaseret myndighedsbetjening Side 10-13 Internationalt samarbejde 14 Planteproduktion Side 15 Kort nyt Side 16-18 Planter og klima Side 19-21 Cirkulær bioøkonomi Side 22-23 Næringsstoffer Side 24-25 Biodiversitet Side 26-27 Jord Side 4 PERSPEKTIV Målrettet forskning og myndighedsrådgivning skaber muligheder for grøn omstilling i landbrug og fødevareproduktion Danmark har en omfattende og stærk fødevaresektor, som gennem årtier har udviklet innovative metoder til produktion af fødevarer. I de senere år er der kommet yderligere 5 En sådan proteinproduktion har et stort potentiale i forhold til både at øge den samlede biologiske produktion per hektar fordi fiberresten kan indgå som erstatning for det friske græs til køerne men også samtidig mindske kvælstofudvaskning til sårbare vandområder og øge jordens binding af kuls 6 PERSPEKTIV Roadmap for Forskning Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på baggrund af politiske målsætninger formuleret et Roadmap for Forskning i de kommende ti år. Her er der et klart fokus på grøn omstilling, og målene er bl.a.: Mindre klimabelastende landbru 7 udvikle produktion af animalske produkter via cellekultur og bioraffinering. Denne forskning, som skal muliggøre en så radikal innovation forudsætter dog, at basisbevillingen giver mulighed for en langsigtet opbygning af forskningskompetencer og -kapacitet. Bidrag til løsning af globale problems 8 PERSPEKTIV Forskningsbaseret myndighedsbetjening En af et universitets kerneopgaver er at levere forskning og sikre deling af ny viden. Det sker gennem publicering og formidling af forskningsresultater, uddannelse af studerende og forskningsbaseret rådgivning af myndigheder. 9 Aarhus Universitet (AU) har indgået en aftale med Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM). I relation til FVM er aftalen at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening på områder med relation til planteproduktion, husdyrproduktion samt fødevarekvalitet og forbrugera 10 PERSPEKTIV Internationalt samarbejde Forskerne fra DCA-området deltager i stigende omfang i europæisk og internationalt samarbejde. I det følgende er der eksempler på aktiviteter, som er gennemført i 2020. EJP SOIL: Nyt europæisk forskningssamarbejde om bæredygtig og klimasmart anvendelse af l 11 Deltagelse i partnerskaber og arbejdsgrupper Efter aftale med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) deltager DCA i en række internationale samarbejder. Det er bl.a.: European Innovation Partnership on Agricultural Sustainability and Productivity (EIP-AGRI) Standing Committee on 12 PERSPEKTIV Grøn bioraffinering i europæisk perspektiv I november afholdt CBIO Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi webinar om grøn bioraffinering for europæiske politikere. Europa-Kommissionen har lanceret European Green Deal, som skal gøre EU klimaneutral i 2050. For at dette mål 13 - Der er behov for nye, innovative løsninger, hvis visionerne i Green Deal skal indfries, siger seniorforsker Uffe Jørgensen, som er leder af CBIO. Og han peger på, at grøn bioraffinering, hvor man blandt andet laver højkvalitets-protein ud fra græs og kløver, har potentiale til at blive et vigt 14 PERSPEKTIV Planteproduktion Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet (AU) har indgået en aftale om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for planteproduktion. Aftalen er én af i alt seks ydelsesaftaler under en samlet rammeaftale mellem Ministeriet 15 Kort nyt Ny sektionsleder Ny institutleder Fagpanel om for Klima og for Agroøkologi den grønne Vand omstilling Jørgen E. Olesen blev i marts udnævnt til institutleder ved Institut for Agroøkologi, hvor han har haft titler som professor, sektionsleder og senest konstitueret institutleder. Profes 16 PERSPEKTIV Droner skal reducere landbrugets CO2-emissioner Institut for Agroøkologi udvikler metoder og teknologi til kortlægning og analyse af tørveområder - en vigtig kilde til CO2-udledning i landbruget. Den nationale målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030 er næppe gåe 17 Plantegenomer afslører basis for klimatilpasning Med nutidens klimaforandringer er det vigtigt for planternes overlevelse, at de kan tilpasse sig nye forhold. Forskere fra blandt andet Institut for Molekylærbiologi og Genetik har derfor studeret planten japansk kællingetand (Lotus japonicus), de 18 PERSPEKTIV Ny forskning i økologi Markante forskelle i økologiske dyrkningssystemers drivhusgasbalance Landbrugets påvirkning af klima og miljø har været med til at styrke økologiens popularitet. Økologisk landbrugs påvirkning på nitratudvaskning samt på klimaet via lattergasudledninger samt ku 19 Gode muligheder for dansk selvforsyning med protein Græsprotein kan erstatte sojaprotein i foderet til husdyr. En fuld omlægning kræver, at græsdyrkningen og teknologien til udvinding af protein optimeres. Danmark importerer årligt mellem 1,5 og 1,7 mio. tons soja, svarende til ca. 700.000 tons 20 PERSPEKTIV Analyse af klimaog miljøeffekter af biogasproduktion Hvordan skal fremtidens biogasproduktion se ud for at være så bæredygtig som muligt? Det har forskere fra Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab undersøgt på foranledning af Energistyrelsen. Fem modelanlæg med 21 Fra danske hampemarker til bæredygtige tekstiler Et nyt projekt, støttet af Innovationsfonden, skal udvikle en metode, som skal gøre tekstiler af hamp til et bæredygtigt alternativ til bomuld. Hamp er kendt som en meget bæredygtig plante, som kan dyrkes næsten overalt med meget nøjsomme behov f 22 PERSPEKTIV Ny forskning om næringsstoffer Forskning i næringsstoffer på Aarhus Universitet skaber ny viden, der kan bidrage til større udbytte, bedre udnyttelse af næringsstoffer, samt reducere miljøpåvirkninger og udledning fra landbruget. Efterafgrøders frigivelse af kvælstof sat under lup N 23 Biokul som kilde til fosfor på danske marker Pyrolyseanlæg er ikke alene en kilde til bæredygtig og klimavenlig energi, de skaber også et restprodukt, kaldet biokul, som kan køres ud på markene. Her kan biokul udover at binde kulstof i jorden også fungere som fosforgødning. Biokul er det nye so 24 PERSPEKTIV 60 mio kroner til fremtidssikring af biodiversitet SustainScapes er et nyt 6-årigt center, der skal finde løsninger på, hvordan biodiversitet kan fremtidssikres i et omskifteligt klima og i en verden med et stigende ressourcebehov. Hvordan gentænkes kulturlandskabet, så landbrugspr Skadedyrs naturlige fjender og biodiversitet i økologiske bedrifter Læhegn, naturstriber, randzoner, blomsterstriber og billevolde er blot nogle af de tiltage, der kan være med til at gøre livet surt for skadedyrene samt øge biodiversiteten på de økologiske bedrifter. Forskere fra Aarhus Universitet 26 PERSPEKTIV Klima- og miljøeffekter ved Conservation Agriculture En ny rapport samler viden om Conservational Agriculture og giver en oversigt over klima- og miljøeffekter, svagheder og udfordringer, samt hvordan dyrkningssystemet kan forbedre planteproduktionens bæredygtighed. Minimal jordbearb 27 Forudser funktionelle egenskaber i jordlag Med nye analysemetoder har ph.d.-studerende fra Institut for Agroøkologi gjort det nemmere at vurdere risikoen for, at sprøjtning af et specifikt stykke jord fører til forurening af drikkevandet. Gennem sit ph.d.-studie ved Institut for Agroøkologi har 28 PERSPEKTIV Anti-resistens strategier er vigtige i fremtidens bekæmpelse af Septoria Forskere fra Aarhus Universitet har fundet et mønster i spredningen af fungicidresistens i Septoria i vinterhvede. Septoria er den mest dominerende svampesygdomme hos hvede i Nordeuropa, og den kan forårsage s 29 Senere såning kan bekæmpe herbicidresistent ukrudt Ukrudtsplanters resistens mod herbicider kan forringe andre egenskaber i planten, og det kan gøre det nemmere at anvende alternative bekæmpelsesmetoder. Ukrudt forgår ikke let, for planterne har en evne til at tilpasse sig forskellige dyrkningsb 30 PERSPEKTIV Husdyrproduktion Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet har indgået en aftale om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for husdyrproduktion. Aftalen er én af i alt seks ydelsesaftaler under en samlet rammeaftale mellem Ministeriet for F 31 Kort nyt Malkekøer, der afgoldes med en typisk goldration, viser tegn på sult AU-forskere har undersøgt, i hvor høj grad energiindholdet i foderet påvirker malkekøers ædemotivation under afgoldning. En motivationstest viste, at afgoldning med en typisk goldration medfører sult hos køerne, selvom 32 PERSPEKTIV ducer omkring 750 liter metan om dagen, hvilket svarer til et tab på ca. 6 procent af foderets indhold af bruttoenergi. Hvad sker der med brint og kulstof, når produktionen af metan fra kvæg reduceres? Metan består af kulstof og brint, og produktionen af metan i vommen hos kvæg kan 33 Søer udnytter kløvergræs overraskende godt En økologisk so går to-tre kilometer om dagen og fordøjer græs lige så godt som en ko. Det viser resultater fra projektet EFFORT, der er gennemført ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Nye resultater i EFFORT-projektet viser, at søer ud 34 PERSPEKTIV Nyt, unikt kvægforskningscenter ved AU Foulum Det nye Danmarks Kvægforskningscenter er nu en realitet og står flot og færdigt med helt nye og unikke forsøgsfaciliteter. Centret har fået opført hele tre nye kvægstalde, fået udvidet foderladen samt moderniseret mandskabsbygningen. De n 35 Klovbeskæring øger risikoen for abort hos højdrægtige køer Det er ikke hensigtsmæssigt at klovbeskære malkekøer inden for de sidste fire uger af drægtigheden, da det øger risikoen for abort. Det konkluderer en undersøgelse fra Aarhus Universitet baseret på et stort datamateriale fra Kvægdatabas 36 PERSPEKTIV Hvorfor dør søer i farestalden? De fleste søer, der dør spontant, dør i farestalden. En DCA-rapport fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet viser, at den dominerende dødsårsag er leverdrejninger, og herefter følger faringsproblemer og infektioner. Dødeligheden hos søe 37 Ny vaccine mod smågrise-diarré på vej Aarhus Universitet er med i et nyt og banebrydende projekt, som skal udvikle en effektiv vaccine mod fravænningsdiarré hos smågrise. Hvis udviklingsarbejdet af vaccinen går, som forskerne håber, vil 90% af den dødelighed, som i dag ses på grund af fravænning 38 PERSPEKTIV Nedslagning af mink på AU Foulum Minkene på forsøgsfarmen på Aarhus Universitet Foulum blev i 2020 aflivet på grund af COVID-19. Den politiske beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af corona-situationen i Danmark, fik i 2020 store konsekvenser for pelsdyrforsk 39 Frygttest af føl kan bidrage til større sikkerhed i ridesporten Nyt studie ved Aarhus Universitet viser, at frygtsomme heste kan udpeges i en meget tidlig alder ved hjælp af en objektiv frygttest. Det giver bedre mulighed for at sikre, at særligt følsomme heste kommer i hestekyndige hænder fra s 40 PERSPEKTIV Det fremmer dyrevelfærden at klække slagtekyllinger på stald frem for rugeri Når slagtekyllinger klækkes på stald frem for på et rugeri, har det en række dyrevelfærdsmæssige fordele, viser undersøgelse ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Kyllingerne hviler mere, o 41 Nyt forskningsprojekt om loftshøjde i lastbiler, som transporterer grise Tænkepause om husdyr Nogle husdyr elsker vi til døde, andre elsker vi at sætte til livs. I en ny bog i Tænkepause-serien stiller Inger Anneberg, antropolog ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, skarpt på vo 42 PERSPEKTIV Fødevarekvalitet og forbrugeradfærd Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Aarhus Universitet har indgået en aftale om levering af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for fødevarekvalitet og forbrugeradfærd. Aftalen er én af i alt seks ydelsesaftaler under en saml 43 Kort nyt Forsker modtager Young Scientist Research Award Mario M. Martinez fra Institut for Fødevarer modtog i oktober den prestigefyldte pris Young Scientist Research Award fra Cereals & Grains Association for sit fremragende arbejde med kulhydratkemi og -teknologi, der har medført en banebryde 44 PERSPEKTIV Forskning i coronaens tegn Madvaner under coronakrisen kortlagt Corona-krisen har på mange måder ændret den måde, vi lever på. Men hvordan har den ændret den måde, vi spiser og køber ind? Det har forskere fra ti europæiske lande set nærmere på i et EIT Food-projekt. Professor Klaus G 45 Hvordan påvirker COVID-19 vores appetit? Forskere fra Institut for Fødevarer undersøger, hvordan COVID-19-ramte oplever ændringer i deres appetit, smags- og lugtesans samt i nydelsen ved madindtag. Det sker inden for rammerne af et EIT Food-projekt, der også har deltagelse af virksomheder fra Be 46 PERSPEKTIV Bæredygtig emballering i fokus Aarhus Universitet forsker i innovative emballeringsløsninger, der kan forhindre madspild og bidrage til en bæredygtig udvikling i fødevareindustrien. Hvordan reagerer forbrugerne på de nye emballager? Det spørgsmål forsøger Polymeros Chrysochou, profe 47 Madspild i servicesektoren kortlagt Noget madaffald er uundgåeligt - andet er madspild, fordi det kunne være endt på en tallerken. I servicesektoren er andelen af madspild større end egentligt madaffald. I løbet af hele 2018 har den danske servicesektor, herunder hoteller, restauranter, institu 48 PERSPEKTIV Sundere og mere bæredygtige spisevaner Forskningen i fødevarer og forbrugeradfærd på Aarhus Universitet skaber viden, der kan være med til at dreje vores spisevaner i en sundere og mere bæredygtig retning. Bæredygtighed er svært i praksis Vi forbinder bæredygtighed med fødevarer, og 49 Kan sukkerreducerede produkter være lige så søde? Vi skal spise mindre sukker, men hvordan kan fødevareindustrien reducere sukkerindholdet uden at gå på kompromis med den søde smag? Vores indtag af søde fødevarer hævdes at være medvirkende årsag til den eksplosion af overvægt, som vi ser verden 50 PERSPEKTIV Øger vores kødindtag risikoen for hjertekarsygdomme? Forskere fra Institut for Fødevarer er kommet et skridt tættere på at forstå sammenhængen mellem vores kødindtag og mulig risiko for hjertekarsygdomme. Indtaget af rødt og forarbejdet kød er ofte blevet kædet sammen med en øget ri 51 Hvordan er modermælken sammensat? Den mælk, som mødre producerer i de første tre dage efter fødslen, er helt anderledes end den, som kommer fire måneder senere. Som mor laver man målrettet ernæringsstoffer til sit barn og barnets tarmbakterier, og det undersøger forskere fra Institut for Fødevar 52 PERSPEKTIV Er fremtidens fødevareingredienser plantebaserede? Nye forskningsresultater viser, at det er muligt at anvende kikærtevand i visse fødevarer, hvor man ellers typisk anvender æggehvide. Hvad har kikærtevand og æggehvide tilfælles? Det er forskere fra Institut for Fødevarer og virksom 53 Nyt nordisk netværk for kultiveret kød Institut for Fødevarer er initiativtager til et netværk, der skal sætte gang i udviklingen af kultiveret kød med bæredygtige ingredienser. Et nyt netværk for kultiveret kød har set dagens lys, og det er sket på initiativ af Institut for Fødevarer. Netværke Bliv informeret om DCAs forskning DCA-rapporter DCAs nyhedsbrev DCA udgiver en rapportserie, som hovedsageligt formidler myndighedsrådgivning fra DCA til Miljø- og Fødevareministeriet. Der kan også udgives rapporter, som samler og formidler viden fra forskningsaktiviteter. Rapporterne kan frit h