6
I Uge 24 I Juni 2026
Bekymret far og formand: - Hvad skal der ske
med borgere, der ikke kan klare sig?
Greve: Borgere med udfordringer mister det faste personale. Det vækker kritik.
Af Janus Spøhr
janus.spoehr@sn.dk
Fra juni måned mister beboerne i boligfællesskabet på
Freyas Kvarter 40-42 i Greve
Kommune det faste personale, der bliver erstattet med
udkørende personale. Det
vækker bekymring og kritik
fra flere borgere, der var
mødt op på seneste byrådsmøde.
- Det faste personale er
sparet væk af Greve Kommune, selv om flere beboere i
Faktaboks
Freyas Kvarter 40-42 er et boligfællesskab, der henvender sig til borgere med psykiske og/eller sociale vanskeligheder.
Det er borgere, hvor de psykiske og sociale vanskeligheder medfører begrænsninger i den enkelte borgers funktionsniveau i et sådant omfang, at der er behov for pædagogisk støtte.
Målgruppen har behov for rammer med let adgang til
pædagogisk støtte og vejledning for at klare hverdagen,
og som giver mulighed for at opbygge sociale kompetencer.
Den pædagogiske støtte kan være i form af individuel
pædagogisk støtte og vejledning i borgerens bolig samt
gruppevejledning og social træning i fællesrummet.
Boligen indeholder fem selvstændige 2-værelses lejligheder med køkken, stue, soveværelse og badeværelse.
Derudover er der køkken/alrum.
Greve Kommune
deres VUM-vurderinger er
beskrevet som borgere, der
ikke kan bo i egen bolig uden
omfattende støtte. Det er
mennesker med diagnoser og
funktionsnedsættelser, som
ikke kan forstå og være i verden uden trygge relationer og
kendte fagpersoner omkring
sig, sagde Rune Gamby.
Han er formand for Danske Handicaporganisationers
lokalafdeling i Greve og selv
far til en søn med handicap.
- Som far lever jeg med en
grundlæggende bekymring:
Hvad skal der ske den dag,
man ikke længere selv kan
være der? Kan kommunen
leve op til den udvidede omsorgspligt over for borgere,
der ikke kan klare sig uden
støtte, sagde han videre.
Beslutningen er i Rune
Gambys øjne i strid med flere af Ankestyrelsens principafgørelser. Samtidig oplyser
han, at personale, hjemmepleje og beboere er bekymrede over beslutningen.
- Derfor vil jeg spørge
borgmesteren direkte: Vil
borgmesteren tage et per-
sonligt og politisk ansvar for,
at denne omlægning sker
lovligt, fagligt forsvarligt og
uden, at sårbare borgere bliver svigtet, sagde han.
Borgmester Pernille Beckmann svarede:
- Jeg anerkender ikke
præmissen om, at vi ikke arbejder lovligt, og jeg synes ikke, at det er rimeligt at påstå
det. Ændringen foregår som
godt som muligt, men alle
forandringer er svære.
Angst og utryghed
Sascha Gdowski er ikke enig
med borgmesteren og kommunens beslutning.
- Borgerne er ikke blevet
mindre sårbare, fordi Greve
Kommune ændrer konstruktionen omkring deres tilbud,
sagde hun blandt andet på
byrådsmødet.
Sascha Gdowski har søgt
aktindsigt i flere dokumenter
vedrørende Freyas Kvarter
40-42. Hun beskriver borgerne som værende omfattende
psykiske og sociale funktionsnedsættelser.
- Det er borgere, som lever
med angst, massiv utryghed,
nedsat dømmekraft, afhængighedsproblematikker og
store vanskeligheder ved at
skabe struktur og stabilitet i
eget liv. Borgere som er afhængige af kendte relationer
og personale, der kan konfliktnedtrappe, skabe ro og
hjælpe dem gennem helt almindelige daglige situationer,
sagde hun og uddybede:
- Det mest alvorlige er måske, at alle beboere undtagen
én er vurderet til ikke at kunne klare sig i egen bolig alene
med udekørende støtte. Alligevel er borgerne ikke blevet
inddraget.
Ingen chance
Sascha Gdowski efterspurgte svar på, om byrådet og
Greve Kommune som myndighed er villige til at påtage
sig det fulde ansvar, hvis det
viser sig, at borgere med omfattende støttebehov ikke
kan opretholde trivsel, stabilitet og personlig sikkerhed
efter denne omlægning?
Borgmesteren svarede, at
hun undrer sig over, at dialo-
gen skal foregå i byrådssalen.
- Byrådet har ikke en kinamands chance for at svare.
Jeg håber ikke, at spørgsmålet stilles her i salen for at udstille byrådet. Vi forsøger at
omlægge tilbuddet på en
værdig måde, men det er aldrig problemfrit, lød svaret,
som hun senere uddybede
med at sige, at administrationen ikke vurderer, at der
er nogen problemet, og at det
er fair, at der er forskellige
opfattelser.
Byrådsmedlem for Enhedslisten, Mehmet Zeki Dogru, mener ikke, at Rune
Gamby og Sascha Gdowski
mødte op med deres spørgsmål for at udstille byrådsmedlemmerne.
- Jeg er bekymret for borgerne, hvis det her holder
stik. Jeg håber, at der kan findes en rigtig løsning, sagde
han.
Færre boliger til social anvisning i Gersagerparken Solrød vil gøre sine folkeskoler endnu bedre Rekordpriser præger boligmarkedet i Solrød Side 11 Side 2 Side 4 Ugeavisen for Greve, Solrød Uge 24 Juni 2026 Foto: Janus Spøhr Borgere med udfordringer mister fast personale Greve: Det møder k
2 I Uge 24 I Juni 2026 Solrød vil gøre sine folkeskoler endnu bedre Solrød: Hvordan skaber man de helt rigtige rammer, så børn og unge i folkeskolen trives, udvikler sig og lærer bedst muligt? Det spørgsmål skal et nyt opgaveudvalg nu arbejde med i Solrød Kommune. Udvalget skal undersøge, hvor de
Uge 24 I Juni 2026 I 3
4 I Uge 24 I Juni 2026 Store handler og rekordpriser præger boligmarkedet i Solrød-området er endnu et nyere hus blevet handlet, denne gang til 5.525.000 kr. for en bolig fra Solrød: Det er et bredt spænd 2016 med plads til familien af bolighandler, som har fun- fordelt på 120 m2 og tre vædet sted
Uge 24 I Juni 2026 I 5
6 I Uge 24 I Juni 2026 Bekymret far og formand: - Hvad skal der ske med borgere, der ikke kan klare sig? Greve: Borgere med udfordringer mister det faste personale. Det vækker kritik. Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Fra juni måned mister beboerne i boligfællesskabet på Freyas Kvarter 40-42 i Gr
Uge 24 Højere støjvolde på tegnebrættet ved Karlslunde Greve: Greve Kommune og Vejdirektoratet undersøger i fællesskab mulighederne for at forhøje de eksisterende støjvolde ved Langagergård i Karlslunde langs motorvejen. Borgere øst for motorvejen kan dermed se frem til, at trafikstøjen kan blive m
8 I Uge 24 I Juni 2026
Uge 24 I Juni 2026 I 9
10 I Uge 24 I Juni 2026 Sommerkoncerter i Solrød Strandkirke Solrød: Joyful Noise markerer afslutningen på forårssæsonen med to koncerter i Solrød Strandkirke. Koret giver koncert mandag 15. juni klokken 19.00 og lørdag 20. juni klokken 15.00. På mandag spiller en pianist med, mens et band akkompa
Uge 24 I Juni 2026 I 11 Færre boliger til social anvisning i Gersagerparken Greve: Der er ikke enighed om krav til tilknytning til arbejdsmarkedet. Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Greve Byråd har besluttet at godkende en ny model for udlejning i Gersagerparken, som fremover vil betyde færre bo
12 I Uge 24 I Juni 2026 Nykåret skønhedsdronning har tabt sit hjerte til Greve Greve Strand: 25-årige danskindiske Amber Østergreen Ram Singh har netop taget et vigtigt spring i sit liv. Hun er flyttet fra storbyen til Greve og har allerede tabt sit hjerte til sit nye lokalområde. Og der følger en
Uge 24 Dagplejen fejrede fællesskabet Erfaren økonomidirektør runder de 75 Greve: Torsdag 4. juni rundede Carsten Møller, tidligere økonomidirektør, 75 år. Han har gennem flere år sat et markant aftryk på flere danske og internationale virksomheder og nyder i dag sit otium med tennis og sprogstudi
14 I Uge 24 I Juni 2026
Uge 24 I Juni 2026 I 15
16 I Uge 24 I Juni 2026