12
I Uge 37 I September 2026
Ny rektor: - Hvis man trives, lærer man bedre
Greve: Claus Ellekær Sommer-Madsen vil sætte tydeligere krav til eleverne.
Af Janus Spøhr
janus.spoehr@sn.dk
Greve Gymnasium skal være
det naturlige valg for de lokale unge, lyder det fra Claus
Ellekær Sommer-Madsen,
der også melder sig ind i to af
tidens største debatter om
unge og gymnasieliv.
Greve Gymnasium har
et godt ry og rygte.
Claus Ellekær SommerMadsen søgte tidligere på
året nye udfordringer, og
dem fandt han på Greve
Gymnasium, hvor han blev
ansat den 1. maj med en klar
fornemmelse af, at han havde
sagt ja tak til sit ønskejob.
Vi skal styrke vores forbindelse til de lokale unge, så
gymnasiet bliver det naturlige valg for de unge, der bor
tæt på og både kan og vil gå i
gymnasiet, siger rektoren,
der tidligere blandt andet har
været rektor i Helsingør.
Du siger, at Greve Gymnasium har et godt ry og rygte.
Hvordan vil du arbejde for, at
det også er sådan fremover?
Vores elever skal trives
fagligt og socialt. Derfor skal
vi være tydelige om de rammer og forventninger, der
gælder. Vi bestemmer, hvem
der sidder hvor, og man skifter ikke klasse. Vi skal træne
de forpligtende fællesskaber,
hvor man ikke kun tager
hensyn til egne ønsker, men
også til klassen som helhed.
Hvis man trives, lærer man
bedre, siger Claus Ellekær
Sommer-Madsen.
Skolen har afholdt introaften med de nye elevers for-
ældre for at mødes og fortælle om, hvilken rolle gymnasiet og forældrene hver især
skal spille.
Det er vigtigt, at rammerne hurtigt bliver fastlagt,
så de unge ved, hvad der forventes. Man skal respektere
andre og kunne rumme, at
andre har andre meninger.
Det har de købt ind på, og det
giver bedre muligheder for at
lære, siger Claus Ellekær
Sommer-Madsen.
Andre skal lykkes
Greve Gymnasiums værdier
er samlet i ordene viden,
lyst og mod. Det er tre værdier, der hver dag skal være
med til at styrke skolens faglige og sociale fællesskab.
Fremover udfases HF-uddannelsen, mens Greve Gymnasium arbejder videre med
planerne om at etablere et
HHX-tilbud. For Claus Ellekær
Sommer-Madsen
handler det ikke om at erstatte én uddannelse med en
anden eller om at fylde elevpladser, men om fortsat at
kunne tilbyde lokale unge
relevante uddannelsesmuligheder.
Vi er sat i verden for at
give unge mulighed for at tage en uddannelse. Derfor
skal vi også følge med udviklingen og tilbyde et godt og
relevant spektrum af gymnasiale uddannelser. Med STX
og HHX vil vi kunne tilbyde
to ligeværdige, men forskellige veje, som imødekommer
forskellige faglige interesser
og åbner for forskellige videregående uddannelser og
fremtidsmuligheder, siger
Claus Ellekær Sommer-Madsen.
Du nævner, at gymnasiet
skal være det naturlige valg for
de lokale unge. Det bliver I ikke automatisk, selvom I ligger
tæt på. Hvordan skal I gøre jer
attraktive for de unge?
Den bedste måde at blive det foretrukne valg for lokale unge er, at vores nuværende elever fortæller andre,
hvorfor Greve Gymnasium er
et fantastisk sted at lære og
være. Det begynder indefra.
Det er elevernes og medarbejdernes erfaringer og oplevelser, der skaber vores stærkeste fortælling udadtil, siger
Claus Ellekær Sommer-Madsen og udddyber:
- Vores fokus er højere
ambitioner for vores faglighed og forpligtende fællesskaber.
Hvad er din vigtigste rolle?
Langt hen ad vejen er
det at få elever og lærere til at
lykkes i samspil og fællesskab.
Hvordan kan du bidrage til
det?
Jeg kan mene og beslutte alt muligt, men rykker ikke ved noget, hvis lærerne og
eleverne ikke kan se meningen. Hvis man ikke har følgeskab, er man bare ude at gå.
Derfor skal jeg være med til
at sætte tydelige rammer, siger Claus Ellekær SommerMadsen.
Han understreger, at valget om at søge ind på Greve
Gymnasium også forpligter.
Det handler ikke kun
om, at den enkelte elev skal
lykkes. Vi skal skabe klasser
og fællesskaber, hvor eleverne spiller hinanden gode.
Viljen til at lære, også når det
er svært, kræver både viden,
lyst og mod. Den vilje smitter, og sammen kan vi skabe
et fundament for, at eleverne
lykkes, siger rektoren.
En svær balancegang
Den nye rektor melder sig
også ind i debatten om to af
tidens største emner inden
for gymnasieverdenen. Det
første er, hvordan Greve
Gymnasium skal arbejde
med kunstig intelligens.
Eleverne har allerede
brugt AI i grundskolen. Vi
skal undervise dem i det, så
de kan tænke med AI i stedet
for at få AI til at tænke for
dem. De skal ikke stå til en
eksamen, hvor de ikke må
bruge hjælpemidler, og opdage, at de ikke selv behersker
stoffet. Derfor skal AI bruges
begavet, siger Claus Ellekær
Sommer-Madsen.
Hvordan skal I finde balancen?
Unge er digitalt indfødte, men de er endnu ikke
fuldt digitalt dannede. De
tænker ikke altid over, hvad
der sker med deres data, når
de for eksempel bruger TikTok. Det skal vi lære dem. Vi
skal bruge AI, hvor det giver
mening, men eleverne skal
stadig kunne tænke selv,
selvom det er nemt at få AI til
at lave ens arbejde.
Alkohol må vente
Et andet af tidens store
spørgsmål er, hvor meget eleverne må drikke på gymnasier, hvis de overhovedet skal
Claus Ellekær Sommer-Madsen startede som rektor på Greve
Gymnasium den 1. maj. Foto: Janus Spøhr
have lov til det. Her har Claus
Ellekær Sommer-Madsen en
holdning, som han ved kan
skabe uenighed blandt rektorkollegaerne.
- De unge skal ikke drikke
sig i hegnet her. Men hvis de
slet ikke må drikke, er alternativet måske, at der opstår
nogle ukontrollerede fester.
Vi kan og skal ikke forhindre
unge i at holde fester, men vi
kan påtage os ansvaret for at
skabe nogle trygge og tydelige rammer, hvor de kan have
det sjovt i skoleregi, siger
Claus Ellekær Sommer-Madsen
Han understreger, at introforløbet for de nye 1.g-elever er tilrettelagt, så de ikke
må drikke alkohol i skoleregi
før efter efterårsferien. Samtidig peger rektoren på, at
unge generelt drikker mindre
end tidligere.
På mange måder er de
unge bedre end tidligere, siger Claus Ellekær SommerMadsen.
Han sender samtidig en
appel til politikerne, der ofte
har holdninger til blandt andet alkohol på ungdomsuddannelserne.
- Måske melder de sig også på banen med bud på løsninger på et tidspunkt. Vi er
i hvert fald klar til at bidrage
med viden og input, siger
han.
Hvilken forskel håber du at
have gjort om tre år?
At vi har fået en skærpet
faglig og social profil, at
HHX og STX er ligeværdige,
men forskellige uddannelser,
og at der fortsat er respekt og
ordentlighed. Der er meget at
bevare og samtidig områder, som vi har ambitioner
om at gøre endnu bedre.
Store handler og stigende salgspriser
Af sn.dk
sndk@sn.dk
Ugens bolighandler i Greve
Kommune har budt på en
række markante handler,
hvor både nyere og ældre boliger har fundet nye ejere.
Salgspriserne spænder vidt,
og enkelte handler springer i
øjnene med både pris og
tidslinje.
Boliger solgt til toppriser
På Solvængets Alle i Greve
blev der handlet en villa for
7.600.000 kr. Huset, der er
fra 2001 og rummer 149 kvadratmeter fordelt på fem værelser, havde tilhørt sælgeren
siden 2005. Overtagelsen ligger fast til 1. oktober.
I samme prisleje blev endnu et hus solgt på Valdemarsvej. Denne villa fra 2015 på
145 kvadratmeter skiftede
hænder for 7.195.000 kr. Her
kan de nye ejere flytte ind fra
den 15. oktober.
Klassiske villaer og
familiehandler
På Østre Strandvej blev en
villa på 180 kvadratmeter
med fem værelser og to
toiletter solgt for 7.050.000
kr. Ejerskiftet er aftalt til begyndelsen af september.
I Greve lå der også en familieoverdragelse på Stolpeager, hvor en villa fra 1966 på
144 kvadratmeter blev overdraget til 3.136.800 kr. Overtagelsen fandt sted 1. august.
Villaen har fem værelser fordelt på både stueplan og tagetage.
På Mosede Kærvej blev
der solgt en rummelig villa
fra 1966, som efter en ombygning i 1977 nu byder på
hele 165 kvadratmeter og
seks værelser. Huset blev afhændet for 5.150.000 kr., og
overtagelsen fandt sted den
1. september.
Hyldebærlunden lagde
adresse til endnu en villahandel. Her blev et hus fra
1976 på 140 kvadratmeter
solgt til 3.995.000 kr. Huset
har fire værelser og to toiletter, og nøglerne skifter hænder 1. november.
Nye og nyere boliger til
unge familier
I Karlslunde blev et hus på
Agergårdshaven, opført i
2016, solgt til 5.050.000 kr.
Huset er på 132 kvadratmeter, fordelt på fire værelser og
to toiletter. Overtagelsesdatoen er sat til 1. november.
Blandt ugens handler er
også huset på Nylandsvej i
Karlslunde, hvor en mindre
bolig fra 1901 på 85 kvadratmeter blev solgt for
2.800.000 kr. Her er overtagelsen aftalt til den 15.
november.
Lejlighedsmarkedet har
også været repræsenteret
med en handel på Karlslunde
Kysthave, hvor en ejerlejlighed på 107 kvadratmeter blev
solgt for 5.700.000 kr. Her
sker ejerskiftet 1. november.
Handel i Tune blandt
ugens afslutninger
Endelig har et hus på Tinggårdslunden i Tune også
skiftet hænder. Villaen fra
1981 med seks værelser blev
handlet til 4.500.000 kr., og
de nye ejere overtager boligen fra 1. oktober.
VILLA på Solvængets
Alle 12, Greve, salgspris:
7.600.000 kr., 149m2,
vægtet kvadratmeterpris:
49.032 kr/m2, overtagelse: 01.10.2026
VILLA på Valdemarsvej
9, Greve, salgspris:
7.195.000 kr., 145m2,
vægtet kvadratmeterpris:
49.620 kr/m2, overtagelse: 15.10.2026
VILLA på Østre Strandvej 3, Greve, salgspris:
7.050.000 kr., 180m2,
vægtet kvadratmeterpris:
37.105 kr/m2, overtagelse: 01.09.2026
VILLA på Stolpeager 59,
Greve, salgspris:
3.136.800 kr., 144m2,
vægtet kvadratmeterpris:
20.368 kr/m2, overtagelse: 01.08.2026
VILLA på Mosede Kærvej 49, Greve, salgspris:
5.150.000 kr., 165m2,
vægtet kvadratmeterpris:
28.770 kr/m2, overtagelse: 01.09.2026
VILLA på Hyldebærlunden 21, Greve, salgspris:
3.995.000 kr., 140m2,
vægtet kvadratmeterpris:
29.160 kr/m2, overtagelse: 01.11.2026
VILLA på Agergårdshaven 71, Karlslunde, salgspris: 5.050.000 kr.,
132m2, vægtet kvadratmeterpris: 26.719 kr/m2,
overtagelse: 01.11.2026
VILLA på Nylandsvej 56,
Karlslunde, salgspris:
2.800.000 kr., 85m2,
vægtet kvadratmeterpris:
32.183 kr/m2, overtagel-
se: 15.11.2026
EJERLEJLIGHED på
Karlslunde Kysthave 1, 2.
sal tv., Karlslunde, salgspris: 5.700.000 kr.,
107m2, vægtet kvadratmeterpris: 53.271 kr/m2,
overtagelse: 01.11.2026
VILLA på Tinggårdslunden 6, Tune, salgspris:
4.500.000 kr., 140m2,
vægtet kvadratmeterpris:
30.000 kr/m2, overtagelse: 01.10.2026
Den vægtede kvadratmeterpris tager foruden det beboede areal også hensyn til
udnyttede kælder- og loftsarealer samt øvrige bygninger
på grunden.
Denne tekst er AI-genereret,
men kvalitetssikret af journalister - med baggrund i oplysninger fra den digitale tingbog
og Bygnings- og Boligregistret
(BBR)
Frisør droppede trygheden og jagtede drømmen Blev kaldt omsorgssvigt - kommune erkender fejl Debat: - Hvorfor svigter Køge Bugt Alliancen vandmiljøet? Side 6 Side 8 Side 10 Ugeavisen Uge 37 September 2026 Foto: Janus Spøhr Ny rektor: - Unge er bedre end tidligere Bryggeri med rekordregnsk
2 I Uge 37 I September 2026 Bryggeri med rekordregnskab Greve: Alefarm Brewing fik overskud for første gang nogensinde. Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Lokalt bryggeri har fart på sin vækst, og første halvår giver smil på læben. Den positive udvikling skyldes en stor ændring sidste år, som nu b
Uge 37 I September 2026 I 3
4 I Uge 37 I September 2026
Uge 37 I September 2026 I 5 Flere elever vælger Solrød Gymnasium Solrød Strand: Alle nye elever har Solrød Gymnasium som deres førsteprioritet. Af Morten Chas Overgaard morten.overgaard@sn.dk Solrød Gymnasium oplever i år en markant stigning i antallet af nye elever. I alt er 247 STX-elever neto
6 I Uge 37 I September 2026 Ann-Sofie var bange for at fortryde, og så tog hun springet Greve: Frisør droppede trygheden og jagtede drømmen. Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Det krævede mod, da AnnSofie Sørensen tog et valg, som hun kunne mærke, at hun blev nødt til at tage, selvom hun sagde far
Uge 37 I September 2026 I 7
8 I Uge 37 I September 2026 Hot society orchestra på visit Torslunde: Søndag 13. september klokken 14.00 kan alle glæde sig til stemningsfulde jazztoner og kendte gospelsange, når Torslunde kirke inviterer til New Orleans-jazzgudstjeneste med sognepræst Christian Barrit Petersen og Hot Society Orc
Uge 37 I September 2026 I 9
10 I Uge 37 I September 2026 Billedet er fra Havets Folkemøde i Solgårdsparken i Strøby Egede sidste år. Foto: Anders Ole Olsen Borger: - Hvorfor svigter Køge Bugt Alliancen vandmiljøet? Debat Af Bent Rasmussen, Solrød Strand Havets Folkemøde gav ingen svar på hvilke tiltag, der var taget for a
Uge 37 I September 2026 I 11
12 I Uge 37 I September 2026 Ny rektor: - Hvis man trives, lærer man bedre Greve: Claus Ellekær Sommer-Madsen vil sætte tydeligere krav til eleverne. Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Greve Gymnasium skal være det naturlige valg for de lokale unge, lyder det fra Claus Ellekær Sommer-Madsen, der o
Uge 37 I September 2026 I 13
14 I Uge 37 I September 2026 Ny købmand vender hjem igen Af Michael Hansen michael.hansen@sn.dk Greve: MENY i Karlslunde har fået ny mand ved roret, og det er en gammel kending, som var med til at åbne MENY Karlslunde tilbage i 2012, men siden har arbejdet de seneste ti år i andre butikker. Hans
Uge 37 Venstre-politiker: - Når kriminelle går efter vores velfærdskroner, skal vi slå hårdt ned Debat Af Simon Østergaard (V), Byrådsmedlem i Greve Kommune Greve: Jeg mener grundlæggende, at tillid er en af styrkerne i det danske samfund. Men tillid må aldrig blive det samme som naivitet. For der
16 I Uge 37 I September 2026 Ventetid på byggesager skal ned Af Michael Hansen michael.hansen@sn.dk Greve: Flere medarbejdere, nye arbejdsgange og tættere kontakt med borgere og virksomheder skal fremover nedbringe ventetiden på byggesager i Greve Kommune. Plan- og Klimaudvalget har øget opmærkso
Uge 37 Peter Tingleff siger farvel efter 27 år som præst stisk sted at starte, være og udvikle sig som præst. Jeg har lært meget af menigheKarlslunde: Efter 27 år har Pe- den, når det kommer til at ter Tingleff nu afsluttet sin være kirke i dag. Det har fra formelle præstelige tilknyt- starten være
18 I Uge 37 I September 2026 Blixenklub-tirsdag i Greve fejrer 10 år Af Morten Chas Overgaard morten.overgaard@sn.dk Greve: Blixenklub-tirsdag kan fejre 10-års jubilæum tirsdag 15. september. Klubben startede som den første af sin slags i Greve og har siden starten oplevet stigende interesse. Bli
Uge 37 Per Madsen, tidligere borgmester i Ishøj, er død. sn.dk Sjællandske Nyheder Alt det, vi taler om Foto: Privat Lokale nyheder. Din ugeavis, dit Sjælland. Først med lokale nyheder Tidligere borgmester afgået ved døden Af Janus Spøhr janus.spoehr@sn.dk Ishøj: Den tidligere borgmester i Ish
Ugeavisen Sydkysten