2 Erhverv
Fredag 15. maj 2026
Højere salgspriser får
Rockwool til at hæve forventninger
Erhverv: Rockwool omsatte for 906 millioner euro i første kvartal,
hvilket svarer til 6,8 milliarder kroner
Af Ritzau
Af Rane von Benzon
rane.benzon@sn.dk
R
ockwool, der leverer
stenuldsløsninger til
blandt andet bygningsisolering, opjusterer sine
forventninger til hele året.
Det oplyser selskabet i en
børsmeddelelse mandag eftermiddag.
Rockwool regner nu med,
at omsætningsvæksten lander i intervallet 3-6 procent.
Tidligere lød forventningen
på 2-4 procent.
Opjusteringen er et resultat af, at selskabet har set sig
nødsaget til at hæve priserne
på sine produkter som følge
af højere udgifter.
Rockwool skriver i meddelelsen, at det er stigende
udgifter til olie, gas og andre
råvarer, der har fået selskabet
til at implementere prisforhøjelser på 6-8 procent.
De højere salgspriser gælder fra midten af 2026.
Rockwool har hovedsæde
i Hedehusene i Høje-Taastrup Kommune, hvor virksomheden har lidt under 600
ansatte.
I meddelelsen løfter Rockwool også lidt af sløret for,
hvordan det er gået i årets
første kvartal.
Her endte omsætningen
på 906 millioner euro svarende til 6,8 milliarder kroner. Det svarer nogenlunde
til niveauet for samme periode sidste år.
- Efter en stille start på
året, som har været påvirket
af vejret, er efterspørgslen
målt på volumen steget fra
marts og ind i andet kvartal,
lyder det i meddelelsen.
- Vi forventer nu, at det
højere omsætningsniveau vil
fortsætte i andet halvår.
Derudover er overskudsgraden endt på 13,2 procent.
Her er der tale om et fald på
2,2 procentpoint.
Overskudsgraden fortæller, hvor stor en andel af en
virksomheds omsætning der
reelt ender som overskud.
Det kaldes også for EBITmarginen.
For hele året regner Rockwool med, at overskudsgraden ender på 13-14 procent.
Denne del af de udmeldte
forventninger fastholdes.
Det er væsentligt bedre
end årsregnskabet for 2025.
Her måtte Rockwool tage en
stor afskrivning på sine fire
fabrikker i Rusland, der blev
beslaglagt. Ifølge Rockwool
kostede den afskrivning tre
milliarder kroner.
Selskabets endelige kvartalsregnskab bliver offentliggjort den 19. maj.
Selskabet Rockwool
producerer
stenuldsløsninger til blandt
andet bygningsisolering.
(Arkivfoto).
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rockwools nøgletal
Opgjort i mia. kr.
Periode
Omsætning
2025
29,1
2024
28,9
2023
2022
2021
27,2
29,3
23,2
Årets
resultat
0,21
Egenkapital
20,6
4,13
23,1
2,92
21
2,0
19,4
2,27
18
Tabel: Rane von Benzon Kilde: Lasso X
Kommunerne skal blæse og have mel i munden på
samme tid. Og bliver udskammet, når det ikke lykkedes
Kommentar
Af Rane von Benzon,
rane.benzon@sn.dk
samfundsredaktør, Sjællandske
Nyheder
Når antallet af offentlige administrative ansatte stiger,
lyder automatreaktionen fra
erhvervsorganisationerne
straks: Det er for dårligt.
Selvsamme organisationerne
holder sig dog ikke tilbage,
når de oplever at serviceniveauet falder. Spørgsmålet er,
om de virkelig har styr på de-
res egen argumentation?
Senest har Dansk Erhverv
udgivet en analyse, hvor de
skattebetalte administrativt
ansatte ifølge organisationen
er steget til et nyt rekordniveau på 102.530 årsværk.
Den udvikling er der ifølge
Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, et "akut behov for at
vende", hvis vi skal have råd
til "forsvar, velfærd og den
grønne omstilling".
Kunne det antal bare bringes til 2019-niveau, ville det
offentlige frigøre ni milliarder kroner om året og 18.000
ansatte, der så kunne skabe
vækst i det private i stedet,
lyder det fra Dansk Erhverv.
Hvem?
Men det er kun i en verden,
hvor de offentligt ansatte ad-
ministrative medarbejder ikke rigtig laver noget.
For mens det akutte behov
for at nedbringe antallet af offentlige bureaukrater raser, bliver kommunerne også målt,
vejet og fundet for lette, hvis
serviceniveauet til virksomhederne ikke er tilstrækkeligt.
I Dansk Erhvervs måling af
den kommunale erhvervsvenlighed ligger de fleste sjællandske kommuner i den lave
ende, og Brian Mikkelsen har
i den forbindelse leveret et citat i bedste Kennedy-stil:
"Man skal ikke spørge,
hvad Novo kan gøre for kommunen. Men hvad kommunen kan gøre for Novo."
Men hvem i kommunen
skal hjælpe med en smidig
sagsbehandlingstid og høj offentlig service, som er blandt
parametrene for erhvervs-
venlighed, fristes man til at
spørge.
Hertil kommer, at de ressourcekrævende regler og
byrder, som erhvervslivet
med rette harcelerer mod,
kræver ressourcer i det offentlige.
Fugle på taget
Dansk Erhverv vil givetvis
netop sige, at vejen til 2019niveau skal ske gennem regelforenkling, byrdeafskaffelse og teknologier som kunstig intelligens.
Det kan alle jo efterhånden være enige om er en god
idé.
Men i en ansvarlig kommunalforvaltning er det også
fugle på taget i en verden,
hvor mantraet om afbureaukratisering er ældre end ild,
og de teknologiske kvan-
tespring var spået til at skabe
flyvende privatbilisme i starten af dette årtusinde.
Samtidig har en analyse fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vist, at andelen af administrative medarbejdere er mellem syv og 13
procentpoint højere i private
virksomheder end i det offentlige.
AE og Dansk Erhverv bruger to forskellige definitioner
på en administrativ medarbejder, men tænk hvor mange penge og hvor mange produktive hænder samfundet
ville få, hvis den private administration bare var lige så
effektivt som det offentlige.
Men det er selvfølgelig
kun i en verden, hvor de privatansatte administrative
medarbejder ikke rigtig laver
noget.
Nordsjælland Fredag 15. maj 2026 Scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsoverblikket Rockwool opjusterer efter dyk i overskuddet Side 2 7,3% Får nej i banken mikrokreditter kan blive en løsning Side 8-9 Foto: Ulla Oppermann Blankholm 21-årige Lukas skifter spor: Fra student til tømreruddannelse G
2 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Højere salgspriser får Rockwool til at hæve forventninger Erhverv: Rockwool omsatte for 906 millioner euro i første kvartal, hvilket svarer til 6,8 milliarder kroner Af Ritzau Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk R ockwool, der leverer stenuldsløsninger til blandt a
Erhverv 3 Fredag 15. maj 2026 Daglig leder for DTU Link Jacob Aabroe Hansen (tv.) og direktør for Risø Gateway Helle Vang Andersen Foto: Nikolai Steensgaard. Universitet har opbygget et unikt miljø i iværksætter-rugekassen på Risø Erhverv: På ottende år udklækker DTU Link flyvefærdige forskningsb
4 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Fremadstormende teknologi-startup fra Risø er bogstaveligt talt et lys i mørket Erhverv: Du kan allerede se Nordic Fireflys produkter i offentligheden og mere er på vej. Af Nikolai Steensgaard erhverv@sn.dk I årtier er der blevet kastet midler i at forvandle dansk
Erhverv 5 Fredag 15. maj 2026 Når København smitter af på resten af Sjælland Klumme Af Jes Asmussen, Cheføkonom i SJF Bank De seneste års markante prisstigninger i København, hvor lejligheder er steget med mere end 40 procent i pris på bare to år, har ikke blot ændret hovedstaden, men har også sa
6 Erhverv Fredag 15. maj 2026 En udvikling i stampe: - Det skal ikke være mine hænder Erhvervsuddannelse: Udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne ligger stendød. Skal den vækkes til live, skal vi ændre, hvordan vi taler om problemet. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk E n pige i 8. klas
Erhverv 7 Fredag 15. maj 2026 Hovedstaden må kigge mod vest Andelen af unge fra 9. og 10. klasse, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2026. 21-årige Lukas blev først student, nu uddanner han sig til tømrer Erhvervsuddannelse: Da Lukas Gabs Lysegaard som 16-årig valgte gymnasiet, var det f
8 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Sjælland bliver første indsatsområde for sociale mikrokreditter Erhverv: Danmarks velfærdssystem har hidtil overflødiggjort sociale mikrokreditter, men Marie Birna Olafsdottir vil et skridt videre end passiv forsørgelse - hun vil investere i mennesker og deres drømme.
Erhverv 9 Fredag 15. maj 2026 Mikrofinansinstitutioner er blandt de finansielle aktører, der samlet set betjener flest mennesker globalt Erhverv: Selv om mikrofinansinstitutioner ikke er udbredt i Danmark, er det et enormt stort fænomen globalt set. Professor med stort kendskab til området advarer
10 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Furesø vil i erhvervslivets superliga - ny politik skal skabe plads til vækst Furesø: Pladsmangel har allerede sendt virksomheder ud af Furesø. Med en ny erhvervspolitik vil kommunen skabe bedre vilkår for vækst. Af Gitte Schwartz gitte.schwartz@sn.dk F uresø Kommu
Erhverv 11 Fredag 15. maj 2026 Widex lå i industrikvarteret omkring Ny Vestergårdsvej / Kirke Værløsevej i Værløse, men flyttede i 2010 til Allerød. Området er et eksempel på et af de erhvervsområder, hvor det kniber med plads til at udvide. Foto: Jesper Glyb/Hareskov Elektric Men plads alene gør
14 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Han blev selvstændig og har aldrig fortrudt Frederikssund: Sommeren, hvor jordbær, kartofler og ærter modnes, er højsæson på Græse Frugtplantage, der igennem 32 år har været drevet af samme ejer. Af Anne Lønstrup anne.loenstrup@sn.dk S om uddannet agronom fra Landb