Kære læser

Udgivelsen kan ikke vises i denne browser

6 Erhverv Fredag 15. maj 2026 En udvikling i stampe: - Det skal ikke være mine hænder Erhvervsuddannelse: Udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne ligger stendød. Skal den vækkes til live, skal vi ændre, hvordan vi taler om problemet. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk E n pige i 8. klasse havde egentlig planlagt at besøge frisørskolen med sin veninde. Hun ville gerne prøve kræfter med faget for at se, om det var en erhvervsuddannelse, hun skulle søge ind på efter 9. klasse. Men der gik kludder i planlægningen med veninden, og derfor besøgte hun aldrig skolen. Pigen er en ægte elev i folkeskolen og tjener som eksempel på, hvad der påvirker de unge elever, når de skal vælge uddannelse efter folkeskolen. For det valg er der mange ting, der påvirker. I slutningen af marts kom tallet for, hvor mange af de unge der forlader folkeskolen i 2026, som søger mod en erhvervsuddannelse. Det lød på 19 procent. Grafen over udviklingen i andelen af unge, som har søgt en erhvervsuddannelse som første prioritet, er stort set i vater. Siden 2017 har andelen svinget mellem 18,5 procent og 20,1 procent. Det er meget stabilt. Der er jo ikke nogen udvikling over tid, siger Nicolai Kri- stensen, professor på Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd (Vive). En udvikling i vater Mellem kommunerne er der store forskelle på, hvor mange unge der søger mod erhvervsuddannelserne. Blandt kommunerne på Sjælland og øerne topper Kalundborg, Stevns og Faxe, hvor andelen af unge, som søgte ind på en erhvervsuddannelse i år, var henholdsvis 31,1 procent, 30,5 procent og 28,4 procent. I bunden ligger Gentofte, Rudersdal og LyngbyTaarbæk, hvor andelen var henholdsvis 3,2 procent, 3,8 procent og 5 procent. Den generelle tendens på landsplan i udviklingen eller stagnationen går dog igen på kommunalt plan. De seneste ti år har andelen af unge, som havde en erhvervsuddannelse som højeste ønske, i Kalundborg Kommune svinget mellem 32,7 procent og 27,3 procent. I Gentofte Kommune har den svinget mellem 5,2 procent og 2,8 procent. Stor mangel Ifølge Styrelsen for Arbejds- marked og Rekruttering oplever virksomhederne allerede i dag problemer med at ansætte kvalificerede medarbejdere, hvor brancherne inden for handel, landbrug og industri er særlig ramt. Og problemet bliver ikke mindre. I 2021 pegede en analyse fra Iris Group og HBS Economics på, at vi kommer til at mangle 78.000 personer med en erhvervsuddannelse i 2030. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd samme år, mente det var 99.000 personer. Det skyldes dels, at for få unge søger mod erhvervsuddannelserne, og dels, at store årgange med personer med en erhvervsuddannelse går på pension. Man har længe forsøgt at løse problemet. Æblet falder ikke langt I 2015 lød ambitionen med EUDreformen, at 30 procent af unge skulle søge en erhvervsuddannelse i 2025 en ambition, der selvsagt ikke blev indfriet. Og siden har Christiansborg forsøgt sig med et utal af tiltag for at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Der er blandt andet sat fokus på praktiske fag i folkeskolen, forsøg med at skabe attraktive studiemiljøer på erhvervsuddannelserne og sikre flere lærepladser. Og i den seneste gymnasiereform besluttede politikerne sidste år at lave den nye EPXuddannelse, som er en decideret gymnasieuddannelse med fokus på praktiske fag, som åbner for de første unge i 2030. Selvom effekten af de nyeste tiltag naturligvis ikke kan ses endnu, er spørgsmålet stadig, hvorfor den årelange kamp med at vække liv i udviklingen tilsyneladende ikke virker. Det skyldes ifølge Vive forskeren, at udfordringen er strukturel. Det hænger sammen med, at der aldrig har været så mange forældre, der har en gymnasiebaggrund, som der er i dag. Det trækker børnene i den samme retning, forklarer Nicolai Kristensen. Lige børn og køn Eksemplet med pigen, der gerne vil være frisør, fra starten af artiklen, stammer fra et ph.d.projekt, som Anna Lucas Ewald og Mathias Bagge fra Vordingborg Kommune deltog i DM i Skills 2026 som brolæggere - en af mange erhvervsuddannelser. Foto: Next København Kristine Boulund, der er ph.d.studerende på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, er i gang med. Det viser ifølge ph.d.studenten, at det ikke kun er forældrenes baggrund, der gør problemet strukturelt. I sit projekt har hun fulgt omkring 60 folkeskoleelever i tre klasser siden 7. klasse for at undersøge, hvordan socialklasser, køn og etnicitet påvirker de unges til og fravalg af erhvervsuddannelserne. Eleverne hun har fulgt skal til at afslutte 9. klasse, og har derfor netop besluttet, hvilken vej de nu vil gå. Et utrolig vigtigt emne, som jeg ikke synes fylder så meget, det er deres peers altså 'de andre' i klassen. De spiller en helt enorm rolle i selve valgprocessen, siger Anna Kristine Boulund. Det kommer for eksempel til udtryk med pigen, der ville besøge frisørskolen under en brobygningsuge, men ikke gjorde det, fordi hun skulle gøre det uden sin veninde. Det gik igen blandt de fleste af eleverne. Det var altså ret slående, hvor koordinerende de var i valg af ungdomsuddannelser. Mange tog ud til ungdomsuddannelser, de vidste, de ikke var interesserede i, men fordi deres venner tog derud, gjorde de også, siger hun. Når påvirkning sker over aftensmaden derhjemme og madpakkerne i skolen, forklarer det også, hvorfor udviklingen på kommunalt plan står i stampe. Udover forældrenes og klassekammeraternes indflydelse har Anna Kristine Boulund også oplevet, at køn spiller en stor rolle. For nogle var det afgørende, om deres køn var det dominerende i faget, fortæller hun. Koster på bundlinjen Manglen på faglærte er ikke blot et statistisk problem. Selvom det ikke betyder, at jorden går under, vil det kunne mærkes i hverdagen. Det bliver mere vanskeligt og dyrere at få nogen til at udføre det arbejde, der skal laves. Helt konkret kan det for eksempel betyde, at der kommer lange ventetid på håndværkere, vurderer Bent Outzen, chefkonsulent i DI Byggeri, der er en del af Dansk Industri. I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger rådet, at manglen på faglærte vil begrænse virksomhedernes vækst og forringe produktiviteten i det private såvel som i det offentlige. I det offentlige kan manglen på kvalificeret arbejdskraft desuden betyde, at kvaliteten af velfærden forringes. Ikke mine hænder Selvom de strukturelle problemer med forældrenes baggrund, klassekammeraternes valg og kønsdominerede fag er svære at løse, kan der gøres noget. For noget som Anna Kristine Boulund oplevede fyldte blandt de unge elever var, hvordan vi i samfundet talte om erhvervsuddannelserne ikke ulig udgangspunktet for denne artikel som handler om, hvorfor samfundet har brug for, at de unge søger mod erhvervsuddannelserne. De unge gentager den diskurs og siger, at jeg ved godt, vi mangler hænder, men det skal ikke være mine hænder, forklarer hun. Der er i det hele taget en udfordring med måden, vi taler om erhvervsuddannelserne på, lyder det samstemmende fra Nicolai Kristensen, Anna Kristine Boulund og Bent Outzen. Hvad med frisør-pigen? For eksempel sammenlignes erhvervsuddannelserne som regel med gymnasierne, fordi begge er ungdomsuddannelser, men i den sammenligning bliver gymnasiet standarden, mens en erhvervsuddannelse bliver den alternative vej at gå, vurderer Anne Kristine Boulund. I den sammenligning mister vi også blikket for, at erhvervsuddannelserne udgør over 100 forskellige fagligheder. Der er rigtig meget ræson i en erhvervsuddannelse. Det er ikke et fravalg, men et tilvalg, siger Bent Outzen og uddyber, at de unge spærrer øjnene op, når de hører, hvad man for eksempel kan få i løn Nordsjælland Fredag 15. maj 2026 Scan QR-koden og tilmeld dig nyhedsoverblikket Rockwool opjusterer efter dyk i overskuddet Side 2 7,3% Får nej i banken mikrokreditter kan blive en løsning Side 8-9 Foto: Ulla Oppermann Blankholm 21-årige Lukas skifter spor: Fra student til tømreruddannelse G 2 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Højere salgspriser får Rockwool til at hæve forventninger Erhverv: Rockwool omsatte for 906 millioner euro i første kvartal, hvilket svarer til 6,8 milliarder kroner Af Ritzau Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk R ockwool, der leverer stenuldsløsninger til blandt a Erhverv 3 Fredag 15. maj 2026 Daglig leder for DTU Link Jacob Aabroe Hansen (tv.) og direktør for Risø Gateway Helle Vang Andersen Foto: Nikolai Steensgaard. Universitet har opbygget et unikt miljø i iværksætter-rugekassen på Risø Erhverv: På ottende år udklækker DTU Link flyvefærdige forskningsb 4 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Fremadstormende teknologi-startup fra Risø er bogstaveligt talt et lys i mørket Erhverv: Du kan allerede se Nordic Fireflys produkter i offentligheden og mere er på vej. Af Nikolai Steensgaard erhverv@sn.dk I årtier er der blevet kastet midler i at forvandle dansk Erhverv 5 Fredag 15. maj 2026 Når København smitter af på resten af Sjælland Klumme Af Jes Asmussen, Cheføkonom i SJF Bank De seneste års markante prisstigninger i København, hvor lejligheder er steget med mere end 40 procent i pris på bare to år, har ikke blot ændret hovedstaden, men har også sa 6 Erhverv Fredag 15. maj 2026 En udvikling i stampe: - Det skal ikke være mine hænder Erhvervsuddannelse: Udviklingen i optaget på erhvervsuddannelserne ligger stendød. Skal den vækkes til live, skal vi ændre, hvordan vi taler om problemet. Af Rane von Benzon rane.benzon@sn.dk E n pige i 8. klas Erhverv 7 Fredag 15. maj 2026 Hovedstaden må kigge mod vest Andelen af unge fra 9. og 10. klasse, der har søgt ind på en erhvervsuddannelse i 2026. 21-årige Lukas blev først student, nu uddanner han sig til tømrer Erhvervsuddannelse: Da Lukas Gabs Lysegaard som 16-årig valgte gymnasiet, var det f 8 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Sjælland bliver første indsatsområde for sociale mikrokreditter Erhverv: Danmarks velfærdssystem har hidtil overflødiggjort sociale mikrokreditter, men Marie Birna Olafsdottir vil et skridt videre end passiv forsørgelse - hun vil investere i mennesker og deres drømme. Erhverv 9 Fredag 15. maj 2026 Mikrofinansinstitutioner er blandt de finansielle aktører, der samlet set betjener flest mennesker globalt Erhverv: Selv om mikrofinansinstitutioner ikke er udbredt i Danmark, er det et enormt stort fænomen globalt set. Professor med stort kendskab til området advarer 10 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Furesø vil i erhvervslivets superliga - ny politik skal skabe plads til vækst Furesø: Pladsmangel har allerede sendt virksomheder ud af Furesø. Med en ny erhvervspolitik vil kommunen skabe bedre vilkår for vækst. Af Gitte Schwartz gitte.schwartz@sn.dk F uresø Kommu Erhverv 11 Fredag 15. maj 2026 Widex lå i industrikvarteret omkring Ny Vestergårdsvej / Kirke Værløsevej i Værløse, men flyttede i 2010 til Allerød. Området er et eksempel på et af de erhvervsområder, hvor det kniber med plads til at udvide. Foto: Jesper Glyb/Hareskov Elektric Men plads alene gør 14 Erhverv Fredag 15. maj 2026 Han blev selvstændig og har aldrig fortrudt Frederikssund: Sommeren, hvor jordbær, kartofler og ærter modnes, er højsæson på Græse Frugtplantage, der igennem 32 år har været drevet af samme ejer. Af Anne Lønstrup anne.loenstrup@sn.dk S om uddannet agronom fra Landb