36
TORSDAG 1. DECEMBER 2022
I ERHVERV Nordsjælland
LEDELSE OG KARRIERE
Susanne Teglkamp er direktør i rådgivningsfirmaet Teglkamp & Co. Med en baggrund som
jurist, reserveofficer, flere lederuddannelser og
job som bl.a. HR-direktør og udviklingschef
har hun en bred erfaring inden for områder, der
relaterer sig til håndtering af personale. Spørgsmål om ledelse, karriere og udvikling kan rettes
til Susanne Teglkamp på mail ste@teglkamp.dk.
Læs mere på www.teglkamp.dk
Kompromisser og enighed kan i mange tilfælde være en rigtig godt ting, men ikke altid. Foto: Adobestock.com
Når kompromisser står i
vejen for gode resultater
Venlighed og samarbejdsvilje kan blive
en barriere. Ambitiøse ledergrupper
udfordrer hinanden.
Af Susanne Teglkamp
Som regel værdsætter vi
kompromissøgende mennesker. De er lettere at samarbejde med og de skaber ikke
så mange konflikter. Men
det er ikke altid, at det er en
fordel at søge kompromisser. Nogle gange betyder det,
at man går glip af de bedste
løsninger.
For et stykke tid siden
arbejdede jeg med en ledergruppe, der hver for sig
var rigtig dygtige ledere og
som lavede gode resultater
i deres respektive ansvarsområder. Men når de blev
bragt sammen og skulle finde fælles løsninger, så blev
resultaterne oftest ringe.
Når en ledergruppe laver
dårlige resultater, handler
det oftest om, at man ikke
kan samarbejde eller at man
mangler nogle kompetencer
i ledergruppen. Men det var
ikke tilfældet med denne ledergruppe.
Laveste fællesnævner
Årsagen til, at man rent faktisk var en dårligere version
sammen end man var hver
for sig, handlede om, at man
så gerne ville være venlige
og imødekommende over
for hinanden. Man forsøgte
altid at finde et kompromis
ud fra, hvad alle kunne blive enige om. Og det landede
oftest på laveste fællesnævner.
Kompromisser og enighed
kan i mange tilfælde være
en rigtig godt ting, men ikke
altid. For hvis viljen til at
finde et kompromis er større end viljen til at finde den
bedste løsning, så er risikoen for, at man lander på en
halvdårlig løsning ret stor.
Ambitioner udfordrer
Ambitiøse og resultatskabende ledergrupper udfordrer gerne hinanden
Undersøgelser har vist, at
nogle af de virksomheder,
der har formået at skabe
vækst og udvikling og fastholde denne position i en
lang årrække, havde ledergrupper, hvor man kunne
have højlydte diskussioner,
men også at man kunne lande det og gå ud med en fælles
beslutning. Det handler om
at kunne udfordre hinandens synspunkter og forslag
med det formål at finde den
bedste løsning og gøre det,
der er bedst for virksomheden.
Flere perspektiver
Så hvad gør man, hvis man
oftest er rørende enige eller
helst vil være imødekommende over for de øvrige
medlemmer i ledergruppen?
Det første skridt er at få en
erkendelse af, at gode løsninger som regel skabes på
en baggrund af inddragelse
af flere forskellige perspektiver. Bliv altid lidt mistænksomme, hvis I meget
hurtigt kan blive enige om
en løsning på et komplekst
problem. Måske bunder jeres enighed i, at I ikke har
udfordret løsningen og hinanden tilstrækkeligt.
Er det en sag af strategisk
betydning, er det vigtigt
at have undersøgt, hvad
fordelene og ulemperne er
ved valget af de forskellige
løsningsforslag herunder
kompromisforslaget. Ved
sager af strategisk betydning vil det sjældent være
godt at vælge kompromisløsningen, hvis det blot er
af bekvemmelighed og for
at bevare den gode stemning.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at der ikke er
noget i vejen med at kunne
indgå kompromisser. Det er
bestemt nødvendigt i mange
situationer i dagligdagen.
Kompromisser må bare ikke
stå i vejen for de gode resultater.
Udlejers pligt til at indkalde til fraflytningssyn
Husk flyttesynet
senest 2 uger efter
fraflytningen. En
udlejer kan ikke gøre
krav gældende overfor lejeren, hvis der
går længere tid.
Af Jørn Haandbæk Jensen,
Advokathuset Nordsjælland
Hvis en udlejer ønsker at
gøre et krav gældende overfor en lejer i forbindelse med
dennes fraflytning fra et
lejemål, kræver det som minimum, at der bliver afholdt
et fraflytningssyn, hvor lejligheden bliver gennemgået.
§ 187 i Lejeloven regulerer
bl.a. fremgangsmåden i forbindelse med sådanne fraflytningssyn.
Det fremgår af § 187, stk.
2, at en udlejer ikke kan
gøre krav gældende overfor
lejeren, når der er forløbet
mere end 2 uger fra fraflytningssynet, og det fremgår
ligeledes af bestemmelsen,
at udgifter til istandsættelser, der ikke er medtaget i
fraflytningsrapporten,
er
lejeren
uvedkommende,
medmindre manglen ikke
kan erkendes ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed eller lejeren har handlet
svigagtigt.
Hvis der er tale om udlejere, der udlejer mere end
én beboelseslejlighed (de
såkaldte professionelle udlejere), skal fraflytningssynet gennemføres senest
2 uger efter, at udlejeren er
blevet bekendt med, at fraflytningen har fundet sted.
Dette fremgår af § 187, stk.
3, der ligeledes bestemmer,
at den fraflyttende lejer skal
indkaldes skriftligt til synet
med mindst en uges varsel.
I dette tilfælde kan udlejer
og lejer dog aftale et kortere
varsel, når lejeforholdet er
ophævet eller opsagt.
Mere end et flyttesyn?
En særlig situation kan opstå i forhold til spørgsmålet
om, hvorvidt en udlejer er
forpligtet til at afholde mere
end et flyttesyn, når et ellers
varslet syn af en eller anden
grund ikke bliver afholdt.
Dette spørgsmål er for nyligt
afgjort af Vestre Landsret i
en sag, hvor omstændighederne var som følger:
En lejer opsagde ved en
mail af 27. december 2018
sit lejemål, og udlejeren (en
kommune) indkaldte ham
ved et brev af 3. januar 2019 til
flyttesyn, der skulle afholdes
den 14. januar 2019. Det fremgik af indkaldelsen, at nøglerne kunne afleveres til den
tilsynsførende, hvis lejeren
ikke deltog i flyttesynet.
Lejeren mødte op
Lejeren mødte ikke op til det
indkaldte flyttesyn, og det
blev derfor ikke gennemført, fordi han heller ikke
havde afleveret nøglerne til
lejemålet.
Dette skete først den 18.
januar 2019, hvor lejeren
mødte frem på kommunens
ejendomskontor og afleverede nøglerne. I denne forbindelse underskrev han tillige
en aftale om, at viceværten
måtte syne boligen, fordi der
manglede en nøgle, og fordi
lejeren derfor var enig i, at
der skulle ske en omkodning
af låsen.
Spørgsmålet var nu, om
man kunne undlade at indkalde til et nyt flyttesyn, fordi lejeren ikke var mødt op
til det første.
Ikke overraskende gjorde lejeren gældende, at der
skulle have været indkaldt
til et yderligere flyttesyn,
hvorimod kommunen som
den professionelle udlejer
gjorde gældende, at dette
ikke var nødvendigt.
Når nøglerne afleveres
Vestre Landsret lagde vægt
på, at lejeren først kunne
anses for at være fraflyttet
den 18. januar 2019, hvor han
afleverede nøglerne og dermed gav udlejer rådighed
over lejemålet.
Da lejeren således ikke var
fraflyttet før den 18. januar
2019, og da det varslede flyttesyn den 14. januar 2019
ikke var blevet gennemført,
skulle lejeren efter Landsrettens opfattelse indkaldes
til et nyt flyttesyn.
Udlejeren gjorde ganske
vist gældende, at lejeren ved
den indgåede aftale om, at
viceværten måtte syne boligen, havde givet afkald på at
blive indkaldt til flyttesynet.
Landsretten udtalte dog,
at hverken aftalens ordlyd
eller omstændighederne i
øvrigt gav grundlag for at
fastslå, at lejeren udtrykkeligt havde givet afkald på at
blive indkaldt til flyttesynet
eller til at deltage i dette.
Udgifter blev ikke
dækket
Allerede derfor kunne det
forløb, der havde været efter opsigelsen af lejemålet,
ikke føre til, at udlejeren
kunne udlade at indkalde
lejeren til det flyttesyn, der
rent faktisk blev gennemført den 28. januar 2019.
Da lejeren således ikke
var blevet indkaldt til flyttesynet, havde udlejeren
overtrådt lejelovens bestemmelser, og udlejerens
krav på dækning af udgifterne til istandsættelse var
derfor også bortfaldet.
Dette var absolut ikke
uden betydning, idet kravet
var på ca. kr. 274.000,00.
Afgørelsen er i hvert fald
udtryk for, at man som udlejer skal passe meget på
med overspringshandlinger, også når det gælder
gennemførelsen af flyttesyn.
AKTUEL ERHVERVSJURA
ADVOKATHUSET NORDSJÆLLAND
Jørn Haandbæk Jensen (H) er advokat og partner
i Advokathuset Nordsjælland. Han har bred
erfaring i erhvervsretlige forhold som bl.a. virksomhedsoverdragelse, generationsskifte, lejeret og
entrepriseret. Spørgsmål om aktuel erhvervsjura
kan rettes til Jørn Haandbæk Jensen på mail jhj@
advokathus.dk. Læs mere på www.advokathus.dk
TORSDAG 01. DECEMBER 2022 FREDERIKSBORG AMTS AVIS SN.DK/ERHVERV You Sushi breder sig AD LIBITUM Guide til dialog om din værdikæde 4 ETISK HANDEL 6-7 Find dit nye job på LinkedIn Meng kan gøre dine kunder gladere KLUMME 10 TÆTTERE PÅ HØRSHOLM 11 Foto: Sif Meincke Iværksætter: Alle har
2 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Ny partner for DreistStorgaard Det bliver advokat Dan Jordy, der som ansvarlig partner kommer til at stå i spidsen for DreistStorgaards nye kontor i Holbæk i det nye år. Dan Jordy er født og opvokset i Holbæk-området og har stort kendskab til det
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 3 Byrådet vil hjælpe butikker under pres Politikerne afsætter 100.000 kroner til at hjælpe butikkerne, som lider under både energikrise og kæmpe kloakarbejde, i Hillerøds bymidte Af Mette Dolmer Thygesen Ikke nok med at energipriserne er på himmelfl
4 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Qing Han er indehaver af tre You Sushi restauranter i Nordsjælland og vil gerne åbne flere, hvis de rette lokaler på den rette beliggenhed skulle vise sig. Foto: Gitte Schwartz Sushi-restauratør har smag for mere Qing Han er indehaver af You Sush
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 5 Vi skal lære at se forandringer som muligheder Forandringer kan være træls og forstyrrende, men det giver muligheder i hverdagen, siger to lokale forfattere i ny bog BØGER Gentofte-forfatterne Elize Dimare og Johnny Sørensen har skrevet en ny bog,
6 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Etisk Handel Danmark har lanceret et nyt videnscenter Virksomheder får gratis adgang til viden og redskaber, der kan sikre etiske standarder og ordentlighed i værdikæderne. Du skal vide, hvor dine varer kommer fra og kende forholdene omkring prod
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I Guide: 7 spørgsmål du kan stille til din leverandør Her får du nogle tip til, hvordan du kan åbne dialogen om ansvarlige værdikæder med dine leverandører Start ud med at fortælle om jeres udfordringer med Verdensmålene, og hvilke krav jeres kunder s
8 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Min vigtigste opgave er at bygge bro Efter mange år i diplomatiet havde Merete Juhl en drøm at vende hjem. Nu er hun relativt ny administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, hvor hun i høj grad får brug for sine evner og erfaringer fra diploma
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I Merete Juhl har sat sig i chefstolen hos Landbrug & Fødevarer i en tid, hvor landbruget har fået strategisk betydning. Fødevarepolitik er blevet til magtpolitik. Foto: Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk BLÅ BOG Født i 1972 og vokset op på slæg
10 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Sådan bruger du LinkedIn til at finde dit næste job Søger du job lige nu? Så kan du med fordel bruge LinkedIn, som et effektivt værktøj til at komme tættere på dit næste job. Det er uanset om du er nyuddannet eller har flere års erhvervserfaring
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM Drømmen om den elektriske Nimbus vokser Side 14-15 11
12 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM En kunde med en pose i hånden er en gladere kunde, siger Henrik Meng, der driver konsulentfirmaet Meng & Co. fra stationsbygningen i Rungsted på 33. år. Foto: Allan Nørregaard Vi har empatien i os - men den trænger til at b
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TÆTTERE PÅ HØRSHOLM I ERHVERV Nordsjælland I 13 FAKTA Meng & Co. er Danmarks førende konsulenthus inden for relations- og oplevelsesøkonomi. Beskæftiger sig med rådgivning, ledersparring, analyser af medarbejderog kundetilfredshed samt ledervurderinger. Stiftet af Hen
14 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM Claus Støvlbæk Clausen med den elektriske udgave af den klassiske Humlebi. Foto: Kenn Thomsen Folkets nye motorcykel er elektrisk, bæredygtig og pæredansk Den folkekære danske motorcykel Nimbus er på vej til at genopstå i e
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TÆTTERE PÅ HØRSHOLM I ERHVERV Nordsjælland I FAKTA Nimbus var et dansk motorcykelmærke produceret fra 1919 til 1960 af Fisker og Nielsen, som også producerer Nilfisk støvsugere. 1934 kom c-modellen på banen. Postvæsnet, forsvaret og politiet var store kunder. Der blev
16 I ERHVERV Nordsjælland TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM Velux: Virksomheder skal være med til at drive den grønne omstilling Når private virksomheder går forrest i kampen for klimaet, kan indsatsen sprede sig som ringe i vandet. Sådan lyder det fra Velux i Hørsholm, der har impl
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TÆTTERE PÅ HØRSHOLM I ERHVERV Nordsjælland I 17
18 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM En lyslevende tradition brænder stadig efter 245 år Al salg og marketing af det danske lysbrand Asp- Holmblad styres i Hørsholm. Det første levende lys blev tændt i 1777 og deres klassiker, Kalenderlyset No. 1, kan fejre 80
TÆTTERE PÅ HØRSHOLM I ERHVERV Nordsjælland I 19 Julelysene fra Asp-Holmeblad er kendt både i hele Danmark og uden for landets grænser. De er indbegrebet af jul. Pressefoto med tidsånden, understreger den danske Asp-Holmblad-direktør. Alligevel er virksomheden hoppet med på bølgen af levende LED-l
20 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM Sponsoratet er dødt - længe leve partnerskabet Tro, håb og kærlighed er ikke nok til at drive forretning, siger Finn Rosenthal, der leder partnernetværket bag professionel ishockey i Rungsted. Af Fred Jacobsen Da pengemænde
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TÆTTERE PÅ HØRSHOLM I ERHVERV Nordsjælland I Ordet sponsor er et uddøende begreb. Man kan ikke drive en virksomhed på tro, håb og kærlighed Finn Rosenthal, leder af Rungsted Ishockeys partnernetværk Finn Rosenthal er leder af Rungsted Ishockeys partnernetværk på 130-140 v
22 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland I TÆTTERE PÅ HØRSHOLM Knækkede nødden på tur med netværket John Henriksen var blank på ishockey og Hørsholm, men har nu i syv år med gode resultater været med i Rungsted Sejr Capitals partnernetværk. En tur til San Fransisco med Rungsted Sejr Ca
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TÆTTERE PÅ HØRSHOLM I ERHVERV Nordsjælland I 23
24 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Gode råd: Brug bestyrelsen til at styrke din virksomhed Hvad kan man egentlig bruge en bestyrelse til, hvilke kompetencer skal bestyrelsesmedlemmerne have og hvem bestemmer, hvis der er uenigheder? Det giver Laura Vilsbæk gode råd til her. FAKTA
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TEMA - IVÆRKSÆTTERI I ERHVERV Nordsjælland I 25 virkeligheden er det ikke nødvendigt. Hvis man fortæller sin bestyrelse om, hvad det er man ønsker, og hvad der er svært, så kan bestyrelsen bruge det til hjælpe med at udvikle en strategi, fortæller Laura Vilsbæk. Bestyrels
26 I ERHVERV Nordsjælland TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I TEMA - IVÆRKSÆTTERI Den første investor var en afgørende milepæl for GO-Pen. Foto: Allan Nørregaard Iværksætterens gode råd: Tal, del, lyt og lær Medtech-virksomheden GO-Pen blev stiftet i 2019 og er allerede på vej ud over Danmarks grænser
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 TEMA - IVÆRKSÆTTERI I ERHVERV Nordsjælland I 27 Spørgsmål var lidt af en øjenåbner Som iværksætter sidder du ofte med mange kasketter på. Du er måske både driftchef, HR-afdeling, sælger, økonomichef, står for jeres markedsføring og meget mere. Det kan være svært at få ti
28 I ERHVERV Nordsjælland I TEMA - IVÆRKSÆTTERI TORSDAG 1. DECEMBER 2022 Kaffe og keramik går godt sammen Hos iværksætterfirmaet Eudaimonia er der kaffe og keramik på hylderne. Ægteparret Kristian og Stephanie Hallstein er sprunget ud som selvstændige efter flere år i restaurationsbranchen Af He
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 29
30 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland De laver nordens vin på æbler, der går til spilde: - Grimme æbler smager også godt Hvis danske æbler er verdens bedste, hvorfor udnytter vi det så ikke noget mere? Med det udgangspunkt gik to fætre i gang med at lave en naturlig æblecider på da
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 31 HVAD ER CIDER? Cider er en alkoholisk drik lavet på gæret æblemost. Det laves på samme måde som vin, men har en lavere alkoholprocent, da æbler indeholder mindre sukker end druer. Cider har 2-8% alkohol, men ligger typisk mellem 4-6%. Degorger
32 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Jeanette Zena Jensen har netop landet Nanostones største ordre på tagrenderens. PR-foto - Man kan godt være kvinde i en mandeverden Som sælger inden for professionel tagrende- og fliserens støder hun ikke på mange kvinder i hverdagen, men det er
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 33
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland Plejer er død i detailhandlen Kunderne har fået smag for den digitale bekvemmelig men kan stadig lide den personlige service og de stiller krav til socialt ansvar og bæredygtighed. Af seniorforretningsudvikler Tina Wøldiche Pedersen, Erhvervshus Hov
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 35
36 TORSDAG 1. DECEMBER 2022 I ERHVERV Nordsjælland LEDELSE OG KARRIERE Susanne Teglkamp er direktør i rådgivningsfirmaet Teglkamp & Co. Med en baggrund som jurist, reserveofficer, flere lederuddannelser og job som bl.a. HR-direktør og udviklingschef har hun en bred erfaring inden for områder, der
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 37 Tendens: Flere og flere foretrækker investeringer, der forandrer Hovedstadsområdet og de unge går forrest, når det gælder trenden om at investere bæredygtigt og ansvarligt, viser data fra Nord. investments. Af Marianne Due De danske investorer vi
38 I ERHVERV Nordsjælland TORSDAG 1. DECEMBER 2022
TORSDAG 1. DECEMBER 2022 ERHVERV Nordsjælland I 39
40 I ERHVERV Nordsjælland TORSDAG 1. DECEMBER 2022